En stødpude til det uventede

Hvor stor skal bufferen være?

Der findes ikke ét rigtigt beløb. En udbredt tommelfingerregel er, at bufferen bør kunne dække dine nødvendige udgifter i omkring tre måneder. Brug dit budget til at finde det beløb: læg bolig, forsyning, transport, forsikringer og mad sammen, og gang med tre.

Har du en sikker indtægt og få faste udgifter, kan en mindre buffer være nok. Er du selvstændig, har du børn, eller ejer du bolig og bil, er der flere ting, der kan gå i stykker, og så kan det være klogt at have mere.

Byg den op lidt ad gangen

1. Start med et lille mål. Et første mål på fx 5.000 kr er overskueligt og dækker mange af de mest almindelige uheld.
2. Gør det automatisk. Sæt en fast overførsel op til den dag, lønnen kommer. Beløbet er ude af syne, før det bliver brugt.
3. Brug de ekstra penge. Skatterefusion, feriepenge eller en bonus kan sætte bufferen i gang hurtigt.
4. Fyld op igen. Når du har brugt af bufferen, så gør det til første prioritet at fylde den op.

Hvor skal pengene stå?

Bufferen skal være til at få fat i med kort varsel, men ikke så tæt på, at den bliver brugt til hverdag. Mange bruger en separat opsparingskonto, der ikke har et betalingskort tilknyttet. Bufferen bør ikke stå i aktier eller andet, der kan falde i værdi lige den dag, du skal bruge pengene.

Indskud i danske banker er dækket af indskydergarantien med op til et beløb svarende til 100.000 euro pr. person pr. bank. Det er værd at kende, hvis du har en større opsparing samlet ét sted.

Buffer eller afdrag på gæld?

Har du dyr gæld, fx på et kreditkort eller et forbrugslån, koster den ofte mere i rente, end en opsparing giver. Mange vælger derfor at bygge en lille buffer først og derefter bruge de ekstra penge på at betale den dyreste gæld ned. Så undgår du at skulle låne igen, næste gang noget går i stykker.